Frygteligt mange af mine studerende anbefaler influencer kampagner som løsning på snart sagt hver eneste markedføringsmæssige udfordring. Ny undersøgelse viser at det er dumt!
Dansk Erhverv har delt en undersøgelse (juni 2023) om influencer markedsføring der viser at:
- Influenceren som markedføringskanal har for 10% af de adspurgte forbrugere stor betydning som inspiration til køb
- Ovenstående tal er faldet 10 procentpoint fra 2021 til 2023!
- Varemærkers egne sociale medier er næsten 2,5 gange vigtigere som inspiration (23% af de adspurgte)
- Allervigtigst er venner og familie (38%)
- Influenceren har størst indflydelse hos “de unge”, men selv her er det kun 15% der angiver “stor indflydelse”
- Der er kæmpe forskel på hvilke varetyper der påvirkes af omtale på de social medier:
- For dametøj / sko / mode er det hele 44% (fald på 5 point) der søger inspiration fra SoMe
- Kun dametøj og mad-og-drikke og personlig pleje og boligindretning har en påvirkning på 25% eller derover fra SoMe. For alle andre produktkategorier er påvirkningen under 20%

Som der også står i artiklen; måske går man over åen efter vand ved at fokusere på influencere fremfor at arbejde med egne SoMe-kanaler?
Med risiko for køn- og alders baseret selv-bias tør man måske påstå, at det reelt kun er hos unge kvinder, at influenceren reelt har en betydelige indflydelse (og selv der, aftagende)?
Spørgsmålet er så, om det er en adfærd der forsætter når benævnte bliver ældre, eller om de “bliver klogere med alderen”
– Sidste kommentar er der ikke belæg for i artiklen – den må stå for egen regning 😉
Her er lint til artiklen Virksomhederne har større indflydelse end influencers på sociale medier
Se flere artikler på Studieviden der handler om digital markedsføring.
Photocredits featured image: Anna Nekrashevich @ Pexels.com
