
Ministeren vil se på taxameterordningen. Det synes jeg er spændende. Men jeg håber jeg hun er opmærksom på at formulere et antal kvalitetsparametre.
Min pointe er, at hvis den nuværende ordning ændres, så der betales aflønnes efter f.eks. gennemførselsandelen, vil det give et incitament til at slække på kravene til de studerende. Jf. dette med den foregående post, der siger at danske studerende læser for lidt!
Jeg mener løsningen er at formulere et antal kvalitetsparametre. En stor del af dem må nødvendigvis være relaterede til det de studerende lærer. Det kræver en meget højere grad måling end i dag – og en diskussion omkring hvordan man måler læring.
Det vil sikkert udfordre nogle undervisere (og studerende). Jeg hilser det velkomment, og henviser til det gamle ledelsesparadigme at
“det der bliver målt, bliver gjort”.
I samme moment kan man glæde sig over, at den fuldstændigt værdiløse lektorbedømmelse dermed kan skrottes. Dermed kan de mange timer der er afsat til den, i stedet bruges til at øge kvaliteten af undervisningen.