Skip to content

studieviden.dk

Perspektiv til markedsføringsøkonomer

Menu
  • Marketing
  • Digital Marketing
  • WordPress
  • Innovation
  • Studieliv
  • Nationaløkonomi
  • AI assistenter
Menu
Bæredygtighed er ikke længere en order-winner…

Bæredygtighed er ikke længere en order-winner…

Posted on 3. februar 20244. februar 2025 by Peter

Det er selvfølgeligt forståeligt, at virksomheder gerne vil bruge deres øgede fokus på bæredygtighed i markedsføringen. Men du sælger ikke længere noget ‘bare’ fordi det er bæredygtigt!

Der var engang hvor der kun var få virksomheder som interesserede sig for deres miljø- og bæredygtigheds ansvar. Produkterne fra de få virksomheder der gjorde, blev dengang valgt fordi de var bæredygtige.

Ny viden fra et forbrugerstudie viser, at danske forbrugerne ikke længere vælger produkter fordi de er baredygtige, men at danskerne fravælger produkter der ikke er (eller opfattes mindre) bæredygtige.

Du kan ikke længere sælge noget bare fordi det er (mere) bæredygtigt. Men dine produkter vil blive fravalgt hvis de ikke er (eller opfattes) bæredygtige.

Forbrugerne ser nu på dit produkt og vurderer om det er (tilstrækkeligt) bæredygtigt. Er det ikke dét, er produktet ude af købstragten. Er produktet (tiltrækkeligt) bæredygtigt går det videre i købsovervejelsen og vil blive sammenlignet med de øvrige konkurrerende produkter som også er fundet tilstrækkelige bæredygtige.

Det har store konsekvenser for din markedskommunikation!

Bæredygtighed er altså gået fra at være en konkurrenceparameter til at være en hygiejneparameter.

Eller med andre ord:

Du sælger ikke længere noget på din bæredygtighed. Men du bliver fravalgt på din manglende bæredygtighed.

Du kan altså ikke bare slå på tromme for dit produkts bæredygtige profil og forvente at sælge noget af den grund. Du er nødt til at få forbrugeren til at forstå dit produkts kvaliteter og fordele og konkurrencedygtige position – og samtidig være tilstrækkelig bæredygtig.

Bæredygtighed er ikke længere konkurrenceparameter – det er adgangsbillet til kampen.

Læs om studiet hos Dansk Markedsføring: Nyt studie kortlægger forbrugernes forventninger til bæredygtighed – hvor det også bemærkes, at studiet kun er udført på ca. 1.500 respondenter i Danmark, Norge og Sverige. Det er desværre et lidt spinkelt grundlag!

Image credit: Alena Koval @pexels.com

Search +140 posts

 PETER KIRRING

Studieviden.dk is a collection of online ressources and articles to support the subjects I teach at Cphbusiness

Post by subject

  • Digital Marketing (10)
  • Forhandling (6)
  • Innovation (56)
  • Marketing (36)
  • Nationaløkonomi (28)
  • Studieliv (24)
  • Wordpress (6)
  • Twitter

All content, unless otherwise noted,
copyright by Peter Kirring. 2023

  • LinkedIn